Mobiltelefon anmeldelser

Du kan her læse om hvordan vi anmelder mobiltelefoner her på nyemobiltelefoner.dk. Vores redaktion anmelder selv mobiltelefonerne og er ikke sponsoreret af mobilproducenter som Nokia, HTC, Apple, Sony Ericsson, Samsung eller LG.

Vores metodik er defineret på forhånd. Vi starter med at anmelde mobilens design, da adskillige undersøgelse har bekræftet, at designfaktoren er særdeles vigtig for forbrugeren. Størstedelen af forbrugerne prioriterer designet i lige så høj grad som mobiltelefonens egenskaber i form af hardware samt software. Ved mobil anmeldelser er det afgørende ikke at lade sig imponere for meget af et visuelt flot design, hvis materialerne er plast af den billigst mulige kvalitet. Samtidig er det vigtigt i bedømmelsen af mobiltelefonens design at vægte komforten. Hvordan den ligger i hånden samt placeringen af tasterne er to afgørende punkter. Nyere mobiltelefoner, specielt fra Sony Ericsson, er lavet af genbrugsmaterialer, hvilket vi er særligt glade for her på redaktionen. Mobilindustrien er på verdensplan ikke en af de værste syndere for miljøet, men hvorfor ikke gøre det? Naturligvis er vi klar over det er en del af f.eks. Sony Ericssons image at genbruge, men det ændrer ikke på det giver god mening.

Trin to i vores mobiltelefon anmeldelser er at bedømme mobilens egenskaber. Det tager udgangspunkt i, hvilken styresystem mobilen er udstyret med. Det kan være Android, iOS, Symbian eller et helt andet. Trods vi har vores præferencer og en mening om hver enkelt på forhånd, forsøger vi ikke at lade os påvirke. Vi prioriterer nytænkning og simple løsninger højt. I vores verden er der ingen grund til at gøre det kompleks for at være fancy. Det er et mindretal af forbrugerne, der virkelig “nørder” med diverse komplekse opgaver på deres mobiltelefon. For dem er er nyemobiltelefoner.dk ikke målgruppen. Vi henvender os til den almene forbruger på mobilmarkedet i Danmark. Samtidig er vi meget opmærksomme på at forbrugerne er i konstant udvikling. Det f.eks. at have mail på sin mobiltelefon var relativt advanceret for bare fem år siden, men i dag understøtter stort set samtlige mobiler denne funktion.

Hvis mobiltelefonen er udstyret med touchskærm får denne et særskilt afsnit. Det skyldes, at en mobiltelefon med touch er skærmen utrolig afgørende for hele mobilens performance. Hvis ikke skærmen fungerer går det ud over hele oplevelse med mobilen – og dermed den samlede karakter. En god touch skærm er stabil, hurtig og præcis. Det skal være nemt at ramme ikonerne, også for dem med 10 tommelfingre.

Trin 3 er en konklusion på vores anmeldelse af mobiltelefonen. Vi opsummerer fordele og ulemper ved mobilen. Vi giver en samlet karakter og en vurdering af, om mobiltelefonen er pengene værd.

Vi værdsætter virkelig vores brugeres kommentarer. Det kan være alt fra spørgsmål om mobilen eller direkte holdninger til mobilen.

Skriv din mening eller hvis du har et spørgsmål!

Nyheder om mobiler på din smartphone?

Det er nu blevet endnu lettere at læse nyheder og anmeldelse af mobiltelefoner når du er på farten. Prøv at scanne nedenstående billede (QR kode) og du bliver automatisk sendt til vores nyhedssektion, som bliver opdateret dagligt med de nyeste rygter og facts på mobilmarkedet - i Danmark og såvel som resten af verdenen.
Scan denne kode med din mobil: QR kode til mobilnyheder