HTC HD2 anmeldelse og priser

Find vej: Mobiltelefoner > HTC > HTC HD2 anmeldelse
Køb HTC HD2 inden den er udsolgt!

HTC HD2 test

HTC har haft enorm succes med deres Android mobiler. Derfor er det spændende at se, om de kan gentage det med denne mobiltelefon med Windows Mobile 6.5 styresystem. Styresystemet har fået et par hårde ord med på vejen af kritikerne, men i denne HTC HD2 giver systemet god mening.

Design: HTC HD2 er en virkelig flot designet mobiltelefon. Den matte sorte ramme ser imponerende ud og udstråler kvalitet. Samtidig giver denne matte overflade langt færre fingeraftryk, som f.eks. er slemt på Apple iPhone. Fronten er præget af den 4,3″ store touchskærm, som leverer et fantastisk billede. Under skærmen er 4 normale taster, som ligeledes fungerer overbevisende. Det mest opsigtsvækkende ved denne minimalistiske mobiltelefon er hvor tynd mobilen er. Den er kun 11mm, hvilket gør den til en af de tyndeste touch mobiltelefoner på markedet i Danmark. På bagsiden af HTC HD2 sidder HTCs logo samt kameralinsen til det 5 megapixel gode kamera. Ved siden af linsen sidder den effektive effektive blitz, som gør det muligt at tage gode billeder ved mindre optimale lysforhold. Formen på bagsiden er rund, hvilket gør den ligger rigtig godt i hånden. Yderligere er et par højtalere placeret på bagsiden. Lyden er ikke den bedste, men er til at holde ud ved lav volume. Materialerne på HD2 er af rigtig god kvalitet og samlingerne udført med en god finish. Alt i alt er designet  på HTC HD2 virkelig gennemført.

Funktioner: HD2 er udstyret med en af de hurtigste processorer i mobiler til dato. 1GHz Snapdragon CPU er navnet på denne geniale og hurtige processor. HTC har integreret deres fantastisk flotte Sense interface. Denne interface sammen med Windows Mobile 6.5 giver rigtig fin mening. Ikonerne er store og nemme at navgivere med på den store touch skærm. Selve hastigheden på menuerne er rigtig god, hvilket er grundet den hurtige processor og de 448MB RAM HTC har valgt at smide i denne HD2 mobil. Specifikationerne på denne touch mobil gør den i stand til være på højde med Nokia N900, iPhone og Samsung Jet. Udover et hurtigt styresystem er HTC HD2 udstyret med WiFi, hvilket gør dig i stand til at hoppe på trådløse forbindelser. Det er utrolig nemt at gøre i HD2. Yderligere har den Bluetooth og 512MB intern hukommelse. HTC burde have udstyret denne mobiltelefon med større hukommelse end de standard 512MB. Hukommelsen kan naturligvis udvides til  hele 32GB, men minimum et 8GB microSD hukommelseskort burde have fuldt med i pakken!

Selve touchskærmen fungerer fantastisk. Der er indbygget multitouch og den er af typen capacitive. Det mest overraskende ved skærmen er hvor godt den fungerer i alt slags lys. Selv med solen bragende ned på skærmen er det muligt at se tydeligt  – det er bestemt ikke tilfældet med alle nye touch mobiler. Grundet den store skærm er billeder og video virkelig en fornøjelse at se på HTC HD2. På dette punkt overgår den iPhone og N900.

Kameraet i HTC HD2 er udstyret med en LED blitz, som lyser godt op under mærke omgivelser. Opløsningen er på 5 megapixel, men kvalitet af disse er rigtig god. Væsentlig bedre end Nokias Carl Zeiss 5 megapixel billeder. Der medfølger en række applikationer, der gør i stand til at redigere billederne simpelt, hurtigt og med et godkendt resultat.

Windows Mobile 6.5 platformen er perfekt til folk, som gerne vil tjekke mail, Twitter og Facebook jævnligt – det er utrolig nemt og enkelt sat op på denne HTC HD2. Du kan ligeledes lynhurtigt browse på internettet med denne mobiltelefon.

Batteritiden er godkendt, men den store skærm bruger naturligvis en del batteri. Det er bedre end med iPhone, men helt god er ingen touch mobiler på det danske marked endnu.

Konklusion: Med HTC HD2 får en stor touchskærmsmobil med gode egenskaber. Designet er flot og i rigtig god kvalitet.  Selve funktionalitet er godt understøttet af Windows Mobile 6.5, som er Microsoft nyeste styresystem til mobiler. Menuerne er hurtige og nemme at navigere i, hvilket skyldes den hurtige processor. Alt i alt er HTC HD2 en virkelig anbefalelsesværdig mobiltelefon.

HTC HD2 video

Specifikationer

Her fandt vi prisen på HTC HD2 at være billigst:

Abonnementet der følger med til HTC HD2 hos Call me er meget fordelagtigt til denne type mobil.

Anmeldelse af