HTC Legend anmeldelse og priser
HTC Legend er den naturlige efterfølger til den yderst succesfulde HTC Hero. Med Legend får du både bedre hardware og et opgraderet design i aluminium.
Design: Den nye HTC Legend har fået en lækker aluminium ramme, som virkelig får Legend til at skille sig ud fra Hero. Hero har en teflon overflade, men HTC har forstået at skabe en ramme, som gør Legend et niveau bedre. I bunden af mobiltelefonen er der det “sædvanlige” knæk, der ligeledes er på HTC Hero. Umiddelbart kan det se irriterende ud, men det føles faktisk rigtig godt når man bruger den. HTC Legend er klart den mest minimalistiske mobil blandt HTCs efterhånden utallige mobiler med touchskærm. Det falder i god smag her på redaktionen, men samtidig håber vi på lidt forandring for de kommende HTC mobiler med touch. Yderligere er bunden udstyret med 5 “normale” taster – altså ikke-touchtaster – som tager sig af de mest basale funktioner som opkald, tilbage, menu etc. Dette er ligeledes et klassisk setup fra HTC og for den sags skyld de fleste andre producenter af touchmobiler. Bagsiden er knap så minimalistisk som fronten, da den har to sorte belægninger af plast i god kvalitet. Det gør, at mobiler ikke så let ryger ud af hånden som blandt andet iPhonen kan have tendens til. En smart feature, der formentlig vil redde mange HTC Legend skærme. I toppen af bagsiden sidder linsen til det indbyggede kamera, hvilket fungerer godt. Yderligere har HTC fået plads til et elegant logo indgraveret i designet på bagsiden. Alt i alt er HTC Legends design virkelig solidt og stilrent.
Funktioner: Mobilen er udstyret med den nye version af det fabelagtige styresystem Android. Denne 2.1 version af Android er yderst velfungerende og er på højde med iPhones styresystem. Samtidig er det open-source, hvilket formentlig resulterer, at der på sigt kommer nyskabende applikationer og tweaks, som iPhone kun kunne drømme om. Trods Androids relativt unge alder findes der allerede fremragende applikationer – dog ikke i samme antal som iPhonen. Processoren i HTC Legend er på hele 600MHz, hvilket er fremragende til denne type mobiltelefon. Det bagvedliggende styresystem er blevet integreret med HTCs egen Sense brugergrænseflade. Igen har det vist sig at være en rigtig fornuftig kombination. Trods der ikke er sket væsentlige forbedringer af HTC Sense siden HTC Hero kom på markedet, fungerer det fantastisk. Det er virkelig lykkes HTC at få brugervenligheden ud til folket! Du har flere startskærme, hvilket er praktisk hvis du f.eks. bruger den på arbejdet og kommer hjem og bruger den privat. Du har nemlig mulighed for at oprette funktionelle genveje, hvilket sparer dig for at finde programmet fra menuen af. F.eks. er HTC Legend perfekt til at tjekke og opdatere Facebook eller Twitter.
Den 3,2 tommer store touchskærm er uden tvivl HTCs bedste til dato. Den responderer så præcist så selv ejerne af iPhone kun kan være imponeret. Brugergrænsefladen er utrolig flot designet med tilpas store ikoner så det er yderst let at bruge skærmen til at f.eks. skrive sms’er eller browse på nettet. Selve skærmen er af typen OLED, hvilket er fremtidens skærm. Den viser farver med en elegance som ikke sammenlignes med andre mobiler uden OLED skærm. Skarpheden er ligeledes virkelig imponerende.
Kameraet er på 5 megapixels og yderligere udstyret med et LED flash, som gør dig i stand til at tage billeder i mørke. Kvaliteten af billederne er yderst gode i forhold til det er et mobilkamera. HTC har tidligere været kendt for at gå på kompromis med deres kamera i mobiltelefoner, men det er bestemt ikke tilfældet for HTC Legend.
Musik- og filmafspilleren fungerer ligeledes fantastisk i Android. Det er utrolig nemt at navigere i musikbibloteket. Yderligere er det nemt at overføre musik fra computeren til selve mobiltelefonen via et program der følger med mobiltelefonen. Som med kameraet er selve mediedelen altså væsentlig forbedret fra HTC Hero.
Konklusion: HTC Legend er ganske enkelt en legendarisk mobiltelefon – trods den lige er landet på markedet. HTC har lyttet til kritikken af deres Hero og det har givet pote. Designet er blevet markant forbedret i aluminium. Samtidig er processoren forbedret og selve brugergrænsefladen opgraderet. Touchskærmen er på top 3 på hele markedet – den er virkelig en fornøjelse at bruge. Alt i alt kan HTC Legend kun anbefales – du vil ikke fortryde det.
Du kan evt. læse en engelsk anmeldelse af HTC Legend på Techradar.
Video af HTC Legend:
Du kan læse alle specifikationer på HTC Legend på HTCs egen hjemmeside:
Her fandt vi prisen på HTC Legend at være billigst:
0,00 kr. hos Call me Mindstepris 2.761,00
Abonnementet der følger med til HTC Legend hos Call me er meget fordelagtigt til denne type mobil.
Anmeldelse af NyeMobiltelefoner.dk








