HTC Titan anmeldelse

 

har d. 06 sep, 2011 lavet denne anmeldelse og test af HTC Titan. Har du et spørgsmål? Klik her!

Mobilanmelder Magnus
  • DESIGN: Gigantisk mobil til dig der vil have en stor skærm.
  • FUNKTIONER: Unægteligt en af de bedste Android mobiler på det danske marked.
  • PRIS: Dyr mobil, men egner sig godt til dig, der sætter pris på kvalitet.

Anbefaler vi den?

Billeder af HTC Titan:

HTC Titan er den nyeste mobiltelefon med Windows Phone Mango som styresystem. Den er uden tvivl udstyret med en af de største mobilskærme på markedet, men kan resten leve op til det frygtindgydende navn? Vi har sat os for at teste og anmelde denne HTC mobiltelefon.

Designet:

Designet på HTC TitanNøgleordet ved beskrivelsen af HTC Titans design er: 4,7” skærm. Den er altså større end den efterhånden legendariske S2 fra Samsung Galaxy. Med en kampvægt på hele 162 gram er den ligeledes heller ikke den letteste smartphone. Gudskelov er Titan en tynd mobil (lige under 1 cm), hvormed den på ingen måde føles klodset. Dog hvis du kommer direkte fra en Nokia klapmobil, vil du formentlig skulle vænne dig til dels den store skærm og dels størrelsen når den ligger i din hånd. Udover størrelsen er designet holdt i et klassisk smartphone look med 3 taster på fronten under skærmen. Dermed minder designet en del om den populære HTC Sensation. Samlekvaliteten er helt i top på HTC Titan, den virker til at kunne holde til et mindre raketangreb fra en rivaliserende titan. På bagsiden sidder det lækre 8MP kamera med dual LED blitz samt en højtaler. Dermed er opsætningen ligeledes klassisk HTC design.
Overordnet er HTC Titan en solid og flot smartphone med en kæmpe skærm. Størrelsen på skærmen vil uden tvivl forhindre en målgruppe i at købe den, men den henvender sig til købere, der virkelig går op i at have en smartphone med stor skærm og lækkert design.

Styresystemet Windows Phone Mango:

HTC Titan med Windows Phone 7 MangoSom du måske kender det fra tidligere versioner af Windows Phone, er systemet bygget op af såkaldte ”tiles”. Direkte oversat betyder det ”teglsten/fliser”, men det lyder næppe så sexet på dansk! Pointen er, at trods navnet, er opbygningen af systemet baseret på en række ”firkanter” på din skærm, som repræsenterer en funktion i mobilen. Det skiller sig faktisk ud fra mængden af iPhone-efterligninger, hvilket er en fornøjelse at kunne sige for engang skyld. Den visuelle del af Mango er dermed mere end godkendt. Selve funktionaliteten kræver lidt mere tilvænningstid. Trods det er en intuitiv mobil, er det knap så logisk opsat som Android-mobilerne fra HTC. Ligesom størrelsen er det dog en mindre vigtig detalje, da du efter et par dage med mobilen er fuldstændig dus med den.
Da det er en Windows mobiltelefon har du naturligvis mulighed for at synkronisere mobilen med din Windows computer. Tidligere har det været besværligt at overføre telefonnumre, musik, video osv. til og fra en Windows mobil og en Windows computer, men takket være det medfølgende software er det blevet mindst ligeså let som du måske kender det fra iPhones og iTunes. Du kobler den ganske enkelt til med et USB-stik og resten giver sig selv.
De basale funktioner som e-mail, SMS, MMS, kalender og lignende fungerer alt sammen fantastisk godt på HTC Titan. Du får fornemmelsen af, at Windows og HTC virkelig har lagt timer og penge i projektet. Der er ingen dumme børnesygdomme, men derimod en gnidningsfri oplevelse. Ved opkald går lyden klart igennem og hvis du er typen, der bruger højtaleren til længere samtaler fungerer denne ligeledes godt.
Selve den ”online” del af mobiltelefonen fungerer godt. Du har mulighed for at få direkte adgang til din Facebook, Twitter, LinkedIn osv. profil gennem de allerede installerede applikationer. Peoplehub er en applikation, som samler alle dine profiler i én, hvormed du kun skal tjekke ét sted. Ligeledes fungerer Facebook chat og Windows messenger fejlfrit på HTC Titan. Browseren er naturligvis Internet Explorer i en mobilversion. I vores test virkede alle de større danske nyhedssites. Der er indbyggede zoom-funktion således du kan få teksten i den størrelse, der passer netop dig. Der er naturligvis indbygget turbo-3G og WiFi, hvormed du altid kan være på nette – naturligvis hvis dit abonnement har dækning, hvor du nu er.
Responstiden er lynhurtig takket være den lynhurtige processor: 1.5 GHz Scorpion, Adreno 205 GPU med Qualcomm MSM8255 chipset. For den ”ikke-tekniske”-læser kan det blot siges, at den er toppen af poppen for tiden indenfor mobilbranchen. Fra du har klikket til programmet er åbnet går der blot et splitsekund – det hele flyder, hvormed du slipper for irriterende ventetid.
Alt i alt er funktionaliteten i top på HTC Titan. Du får en brugervenlig mobiltelefon med et nyskabende styresystem, der ikke er fyldt med børnesygdomme. Godt gået Windows og HTC!

Medier og kameraet i HTC Titan

Som alle ved, kræver det en god hukommelse på mobilen for at få det maksimale ud af kameraet og de indbyggede muligheder for at se film og høre musik. Der er indbygget 16GB hukommelse. Det kan lyde relativt småt, men takket være den nye funktion med navnet ”SkyDrive” er det faktisk godkendt. SkyDrive giver dig 25GB gratis hukommelse ”på nettet”. Dvs. hvis du tager et billede, så uploades det til SkyDrive og lagres der. Dermed kan der frigives plads på selve mobilen. Det er funktion, der er praktisk for dem, der ikke kan få hukommelse nok. Det gør, at der er masser af plads til musik og film på selve mobilen. Du kan ca. have 6000 MP3 eller 180 spillefilm på mobilen – der burde være nok til de fleste. Du overfører medier gennem Microsofts Zune-program. Yderligere kan du streame dine film og musik direkte på din telefon fra SkyDrive.
Musik og filmafspilleren i Mango er yderst funktionel. Det er nemt at oprette playlister og lignende på selve mobilen – en funktion der er virkelig dumt lavet på iPhone. Lyden er glimrende gennem de medfølgende hovedtelefoner. Dermed er HTC Titan en fremragende mobiltelefon til musik og film, når du er på farten.
Kameraet er på 8 megapixels, hvilket er noget over det gennemsnitlige for smartphones i Danmark. Det er dog ikke nok til at være en dedikeret kameramobiltelefon. Det er indbygget dual LED blitz, hvormed du nemt kan tage billeder og video i mærke omgivelser. Billederne står knivskarpt på den 4,7” store skærm. Ligeledes er kvaliteten i orden når de overføres til computeren. En smart funktion du ikke får i f.eks. Nokia N9 og iPhone 4 er den automatiske start af kameraet selvom den er på standby og låst. Du holder blot kameratasten nede i et par sekunder og du er i gang. En smart funktion, hvis du hurtigt skal skyde et billede.
Batteritiden sætter i sagens natur ikke verdensrekorder. Det skyldes den store skærm og den krævende processor, der sikrer dig optimal performance. HTC selv siger op til 360 timers standbytid (Wifi, 3G osv. slået fra) og ca. 12 timers opkaldstid for et fuldt opladt batteri. Dette holdt ikke helt stik i vores test af HTC Titan. Dog var batteritiden bedre end vi havde forventet. Vi brugte den en del i to dage til bl.a. at skyde videoer og browse på nettet – der sluger en del strøm. Forvent ikke superlang batteritid, men det er endnu ikke tilfældet for nogen som helst smartphonen. Skærmen og ”indmaden” taget i betragtning er batteritiden faktisk god.

Er HTC Titan et godt køb?

Meget mobil for pengeneMed HTC Titan får du en gigantisk skærm og hardware, der virkelig leverer en hurtig mobil. Samtidig får du et lækkert design styresystem. Du skal dog være indstillet på, at det er en stor smartphone takket være den store skærm på hele 4,7”. Det gør, at den bliver utrolig brugervenlig, da det medfører et meget begrænset antal ”fejlslag” på touchskærmen. Den er hurtig og nemt at anvende efter et par dage. En godt alternativ til iPhone 4, HTC Sensation og Nokia N9.

HTC Titan, 4.6 out of 5 based on 5 ratings
 
 
 
Du er her:
Skriv din mening eller hvis du har et spørgsmål!

GD Star Rating
loading...
HTC Titan

Nyheder om mobiler på din smartphone?

Det er nu blevet endnu lettere at læse nyheder og anmeldelse af mobiltelefoner når du er på farten. Prøv at scanne nedenstående billede (QR kode) og du bliver automatisk sendt til vores nyhedssektion, som bliver opdateret dagligt med de nyeste rygter og facts på mobilmarkedet - i Danmark og såvel som resten af verdenen.
Scan denne kode med din mobil: QR kode til mobilnyheder