LG Optimus 3D anmeldelse
Magnus Troelsen har d. 12 jul, 2011 lavet denne anmeldelse og test af LG Optimus 3D. Har du et spørgsmål? Klik her!
- DESIGN: Smartphone som ligger godt i hånden med gode materialer.
- FUNKTIONER: 3D kamerafunktion som er mobilens store trækplaster!
- PRIS: En af de bedre Android mobiler på markedet, men du betaler meget for 3D.
Anbefaler vi den?
Verdens første 3D smartphone – og uden briller.
Som navnet påpeger, er koreanske LG nu ude med en smartphone med 3D skærm – og endda som første producent vel og mærke. Vi har set det i biograferne, på de nyeste fjernsyn og på den seneste håndholdte konsol fra Nintendo, så selvfølgelig smitter trenden også af på mobilmarkedet. Vi kigger nærmere på hvad en smartphone i 3D tilføjer til den, i forvejen, store stand af moderne mobiltelefoner. Vi har testet og anmeldt LG Optimus 3D nedenfor!
Designet skiller sig ikke ud fra så mange andre smartphones. Sort med en sølvfarvet kant og et lille LG-logo oven skærmen. Kameraret på bagsiden fylder en del og kunne godt skjules mere for at skabe et simplere og mere strømlignet design.
Skærmen er måske det vigtigste nye ved denne smartphone. Det er en 3D LCD på hele 4,3”, der kan vise 16 millioner farver og har 480 x 800 pixels. Selve skærmbilledet er udviklet således at du kan scrolle igennem menuen i 3D. Det ser fedt ud, men er også det man venter sig af en smartphone i 3D. Ligeledes kan al mediebrug vises i 3D. Et problem er dog at 3d effekten hurtigt kommer ud af fokus hvis man tilter skærmen en smule. Spilleoplevelsen er desværre en lidt flad fornemmelse i forhold til Nintendo 3DS. Video derimod, giver et meget mere helt 3D billede. Skærmen er generelt lys og behagelig, men ved brug af 3D mister du en del af lyset.
Ingen 3D smartphone uden et 3D kamera, derfor har LG Optimus 3D naturligvis også med denne mulighed. Der er indbygget 2 5MP kameraer der tager fremragende stillbilleder. Video optages i 3D i 720P og ved 2D i hele 1080P. 2D billederne er fremragende, men derimod mangler 3D optagelserne dybde og hæmmes af at skærmen skal ses fra den rigtige vinkel før man for noget ud af det. Der er også LED-blitz, der hjælper under dårlige lysforhold og autofokus. Autofokus har dog problemer ved optagelse i 3D.
Optimus 3D kører med Android 2.2, men hvorfor er et godt spørgsmål når nu så mange andre smartphones udkommer med det nyere og bedre Android Gingerbread. Android Gingerbread kunne have medført en højere batteri levetid og potentielt også lydkvalitet, men faktisk har LG skabt en telefon med en imponerende lydkvalitet der gør musikafspilleren en fryd at bryge – med de rigtige høretelefoner vel at mærke. Batteriet er på 1500mAh og giver, hvis man udnytter telefonen fuldt ud med 3D kamera, spil, film og internetsurfing, ikke mere end nogle timers brug.Optimus 3D kommer med en dual-core 1GHz Tegra 2 processor og den har 512MB RAM. Der er indbygget 8GB hukommelse, men dette kan udvides til 32 med et microSD kort, hvilket burde være tilstrækkeligt for de fleste.
Den endelige vurdering må være en “lidt-over-middel”-karakter. Indmaden er kraftig og den skyder rigtigt gode 2D billeder og film. Desuden vil 3D på smartphones helt klart være en coolness-faktor når man har den som en af de første. Men den lider af børnesygdomme så som vinkel ved gaming og ringe 3D-effekt ved videooptagelser. Dermed er 3D-teknologien ikke for alvor slået igennem i mobilindustrien.
Du kan læse alle specifikationer her: http://www.gsmarena.com/lg_optimus_3d_p920-3759.php












