LG Prada 3 Phone anmeldelse
Magnus Troelsen har lavet denne anmeldelse og test af LG Prada 3 Phone. Har du et spørgsmål? Klik her!
- DESIGN: Eksklusiv og high fashion design fra italienske Prada i superlækker kvalitet!
- FUNKTIONER: Lækker Android med gratis update til Android 4.0 når det kommer!
- PRIS: Kunne have været dyrere, men du skal værdsætte, at det er en Prada mobil.
Samlet karakter:
8.6/10i de fleste områder af Danmark.
men kundeservice og dækning i top!

Det er efterhånden lidt tid siden vi har set en opsigtsvækkende mobil fra LG. Heldigvis har firmaet rodet bod på det med deres splinternye LG Prada Phone. Ja, det er Prada som i modemærket Prada. Vi har tidligere set dårlige mobiler pakket ind i eksklusivt tøjmærke, som om det skulle gøre mobilen bedre… Faktisk har vi her på redaktionen undret os over, hvorfor eksklusive mærke ville lægge navn til sådan en omgang biiiiip-mobil.
Gudskelov er det ikke tilfældet med denne eksklusive mobiltelefon, den kan faktisk noget udover at være pænt pakket ind!
Vi har fået fornøjelsen af at teste og lave en anmeldelse af Prada mobilen! Vi har testet mobilen, der kombinerer italiensk design og sydkoreansk teknologi på fornem vis!
Eksklusive linier og ultra tynd
Der er ingen tvivl om, at design og mærkevarer betyder meget for målgruppen til LG Prada Phone. Modsat andre mode mobiler er stilen holdt i ”Less is more”. Der er ingen glimtende diamanter eller andet – efter vores mening – unødvendigt gejl! Tværtimod er stilen holdt i helt simpelt og ikke mindst sort! Som de fleste andre high fashion mærker har Prada et mønster, der kendetegner dem. Dette er placeret som baggrund på displayet, hvorved ingen er i tvivl om, at her er tale om en Prada mobiltelefon.
Som catwalk-modellerne for Prada er designet holdt i et ultra-tyndt design. Den er kun 8,5 millimeter, hvilket gør den til en af de tyndeste mobiler på det danske marked. Fronten er domineret af den 4,3” touchskærm samt det famøse Prada-logo ovenover skærmen. Under skærmen sidder en række praktiske taster, som gør det utrolig nemt at navigere rundt i menuerne på mobilen.
Bagsiden er ligeledes præget af det elegante logo samt et kamera med blitz i øvre venstre hjørne. Kendetegnende for materialer er, at de føles af virkelig god kvalitet. Skulle du være uheldig at tabe den på asfalten virker den til at kunne tåle det. Designet er helt sikkert vellykket og udstråler en eksklusivitet som vi ikke har set på andre LG mobiltelefoner. Klik på billederne nedenfor af LG Prada 3 for at se dem i stort format:
Mere end blot et kønt ydre
Ligesom i så mange andre sammenhænge er et kønt ydre ikke holdbart nok i længden. Heldigvis har LG prioriteret det indre ligeså meget som det ydre. Systemet som LG Prada kører på er Android 2.3 Gingerbread, men det er heldigvis muligt at opdatere til det nyeste version, som snart kommer: Android 4.0 Icecream Sandwich – ja, det hedder det faktisk. Heldigvis er Android 2.3 et fænomenalt styresystem og i den opgraderede version bliver den blot et endnu bedre køb. Du får dermed et af de bedste – og bedre end iPhones iOS – styresystemer, der er produceret til dato. Med den gratis update til Android 4.0 er du garanteret en lækker mobil i fremtiden.
Skærmen er ligeledes værd at kommentere. Den er 4,3” og er af typen NOVA Brightness, hvilket giver dig et fantastisk billede. Tekst, billeder og video står knivskarpt på skærmen. Ligeledes er den super på en solskinsdag, hvor der er meget modlys. Den er stadig nem at navigere med.
Ligeledes fungerer tastaturet på touchskærmen godt. Det er nemt at skrive SMS’er eller længere emails takket være det intelligente tastatur og den lækre skærm, der gør det nemt at ramme tasterne.
Alt i alt fungerer LG Prada godt i dagligdagen. I vores test over 2 dage var der ingen irritationsmomenter i systemet.
Er LG Prada prisen værd?
Der findes efterhånden utallige smartphones på markedet. Der er derfor mange alternative mobiltelefoner til LG Prada. Det medfører dog ikke, at LG PRada ikke er et godt køb. Du kan finde andre mobiler, som er lidt billigere – til gengæld er der intet Prada over dem.
Sætter du pris på god stil, en lækker mobil og en overkommelig pris bør du købe LG Prada.
Materialerne er lækre, designet sublimt og styresystemet det nyeste nye! Alt i alt et godt køb, der godt kunne være prissat højere, men heldigvis er den ikke det. Hvis du skulle være interesseret kan du læse pressemeddelsen om LG Prada her:
http://www.lg.com/uk/press-release/article/prada-and-lg-create-a-statement-in-style.jsp










