Nokia Lumia 800 anmeldelse

 

har d. 05 feb, 2012 lavet denne anmeldelse og test af Nokia Lumia 800. Har du et spørgsmål? Klik her!

Mobilanmelder Magnus
  • DESIGN: Uden tvivl lækreste design vi længe har set. Èt ord: GENNEMFØRT!
  • FUNKTIONER: ENDELIG et Windows Phone-system, der bare virker som det skal!
  • PRIS: Ganske simpelt: bedre end konkurrenterne + billigere end konkurrenterne!

Anbefaler vi den?

lumia 800 Nokia Lumia 800   nokia  mobilNokia Lumia 800 er det første håndgribelige bevis på, at Nokia og Microsoft med Windows Phone har indledt et samarbejde. Lad os slå det fast med det samme: det tegner virkelig lovende. Fantastisk design, en lynhurtig processor, lækkert styresystem og en pris der absolut presser konkurrenterne. Før vi afslører vores endelig dom over Nokia Lumia 800 kan du læse vores test og anmeldelse af denne banebrydende mobiltelefon, som vi GARANTERER bliver en succes!

Læn dig tilbage og nyd et review af et stykke mobilhistorie…

Futuristisk design

Vækker den minder? Det forstår vi godt. Der er ingen tvivl om, at designafdelingen i Nokia har valgt at videreudvikle på en allerede eksisterende mobil – Nokia N9. Dog er designet blevet væsentlig mere harmonisk, futuristisk og bedre kvalitet.

Nokia har med Lumia 800 mobilen valgt at smide en fysisk mindre skærm i sammenlignet med N9 – dog en væsentlig bedre en af slagsen. Den måler 3,7”, et perfekt format da det er stort nok til at læse tekst på skærmen medmindre plejehjemmet snart kalder. Samtidig fylder den ikke bukselomme således, at det er umuligt at opretholde en bare nogenlunde normal gang… 116.5mm x 61.2mm x 12.1mm og en vægt på 142 gram. Ergo, formatet er perfekt til at have i buksen eller i håndtasken! Skærmopløsningen er 800×480 pixels, hvormed der er rigeligt af plads til at nyde en film, billeder eller surfe på nettet med Lumia 800.

nokia lumia 800 sort Nokia Lumia 800   nokia  mobilÆstetisk er de bløde kanter i siderne kombineret med de optrukne linjer i bund og top en sand fryd for øjnene.

Det tynde design giver den et futuristisk udtryk og samtidig gør det, at mobilen ligger perfekt i hånden.

Modsat iPhone 4S’s skarpe kanter er Nokia Lumia 800 klasser over med angår komfort. Lumia 800 er en såkaldt unibody mobil. Den skarpe læser har allerede gennemskuet, at det skyldes, at mobilen er lavet i ét ”stykke”. Det gør, at der meget begrænset med samlinger, som ofte er mobilers svaghed med hensyn til vand, støv og skader generelt. Mobilen ord med andre ord yderst solid og er naturligvis ikke ”dykker-venlig”, men er udover smuk ligeledes praktisk.

Eneste hæmsko ved designet er bagsiden, som ved Nokia logoet har tendens til at blive lidt ridset. Der er mobiler, hvor det er væsentligt slemmere og det er trods en brugsgenstand. Men hvis du er ultra-snerpet med hensyn til ridser skal du ikke købe Lumia 800, men måske overveje en fastnettelefon, bruge Skype til SMS’er samt købe en iPhone 4 og smide den i ramme og glas til udstillingJ

Alt i alt er designet på Nokia Lumia 800 yderst appellerende, hvis du søger en smuk og holdbar smartphone. På billederne nendenfor kan du se hvilke farver den kommer i. Samtidig er kvaliteten virkelig lækker – endelig en flot mobil fra Nokia!

Windows Phone-systemet i Lumia 800

Vi har tidligere anmeldt Windows Phone 7.5 i mobilerne HTC Radar og HTC Titan. Det er stort set samme version med få ændringer som er placeret i Nokia Lumia 800. Dengang var vi imponeret og glæden ved WP 7.5 er ikke blevet mindre ved Nokia Lumia 800. Det skyldes, at processoren er opgraderet og det giver en endnu mere flydende fornemmelse når du bruger mobilen. Èt ord er kendetegnende for WP 7.5: Simplicity! Der er ingen irriterende eller processorkrævende finurligheder, men det er skåret ind til benet. Forbrugerne er ikke længere imponeret af flyvende baggrunde eller andre tåbeligheder – vi vil have brugbare mobiler, der performer hver gang! Der er ingen tvivl om, at pt. låner Android og iOS meget fra hinanden, men WP 7.5 er helt anderledes end førnævnte systemer.

Det er originalt, intuitivt og smukt at se på – præcis som vi kan lide det her på NyeMobiltelefoner.dk.

Som ved de andre smartphone styresystemer har du mulighed for at opsætte din mobil personligt med genveje og lignende. Det er smart, hvis du f.eks. ofte bruger de samme applikationer som email, nyheder og lignende – så er de kun et klik væk! Du kan udvide din samling af applikationer ved at bruge Marketplace – WP’s version af App Store. Det er endnu ret begrænset med applikationer, der kan hentes fra Marketplace, men der er ingen tvivl om, at mange vil udvikle til Windows Phone, da alle er enige om det er kommet for at blive.

Billeder af udvalgte funktioner (tak til techradar.com)

Alle de basale funktioner som at skrive SMS/mails, ringe op, tjekke/tilføje i kalenderen fungerer superb. Det er tydeligvis gennemtænkt og ikke en dårlig kopi af iOS. Det er funktionelt, simpelt og yderst brugervenligt. Samtalekvaliteten i Nokia Lumia 800 er væsentligt bedre end på iPhone 4S.

Internet, kamera og medier på Nokia Lumia 800

Der er naturligvis indbygget 3G og WiFi i Nokia Lumia 800 således du har mulighed for at være på nettet overalt på nær ude på bøhlandet… Browseren fungerer rigtig godt og loader hjemmesider lynhurtigt. Ifølge Microsoft vil Adobe Flash snart understøttes af WP 7.5 således spil og andre flashfiler kan læses på Lumia 800. Ligeledes understøttes HTML 5 så den er med på beatet hvad angår hjemmesider.

Musikafspilleren fungerer perfekt med gode muligheder for at oprette playlister og lignende.

Igen har nøgleordet hos Nokias udviklingsteam uden tvivl været ”simplicity”.

Du kan købe musik direkte fra mobilen gennem Nokia Music, som er deres svar på iTunes. Det er dejligt nemt at hente og butikken er opdateret med samme musik som på iTunes. Ligeledes er det en fryd for øjet at se film på mobilen takket være den skarpe AMOLED-skærm.

Nokia Lumia 800 er udstyret med 16GB hukommelse således, at der er plads til tusindvis af sange og en del håndfulde spillefilm. Det er ganske vist ikke den største hukommelse, men det er rigeligt til de fleste.

Hvor lang tid er der liv i Nokia Lumia 800?

Batteritid i smartphones er et problem mange mobilproducenter bøvler med. Store touchskærme, hurtige processorer og internet på mobilen er alle faktorer, der tager godt og grundigt på batteriet. Heldigvis er der fremgang at spore hos de fleste producenter – med Nokia i førersædet.

I vores test og anmeldelse af Nokia Lumia 800 holdte mobilen batteri i knap 2 døgn, hvor vi var på nettet, men slog WiFi fra når vi ikke brugte. Vi så ikke film eller lignende i timevis, men det er altså en acceptabel batteritid uden at sætte rekorder. Indtil der kommer ny batteri-teknologi (formentlig først om 2-3 år) er vi nødt til at stort set dagligt oplade mobilen. Uhh, hvor vi savner de gode gamle dage, hvor vores Nokia holdt liv i over en uge – til gengæld kunne den også kun ringe og sende SMS…

Er Nokia Lumia 800 så den bedste mobil på markedet til prisen?

Vi vil gå så langt at sige, at den i hvert fald er et suverænt bud på det. Eneste hæmsko, som heldigvis snart bliver forbedret, er de begrænsede applikationer til Windows Phone sammenlignet med Android og iOS. Selve mobilen fungerer virkelig godt! Designet er så gennemført og i en kvalitet, som de andre producenter kunne lære af! Endelig har Windows Phone fundet en løsning og har for alvor meldt sig ind i kampen om smartphone-kunderne.

Her på redaktionen er der flere, der skifter deres iPhone 4S ud med Nokia Lumia 800! Godt gået Nokia – og Windows!

Se en video af Nokia Lumia 800 blive pakket ud:

Officiel side for Nokia Lumia 800.

Nokia Lumia 800, 4.6 out of 5 based on 87 ratings
 
 
 
Du er her:
Kommentarer
8 kommentarer to “Nokia Lumia 800”
  1. Bodil siger:

    Hej står og skal vælge..

    Samsung Galaxy S 2 versa Nokia Lumia 800

    Bruger meget netter og skal kunne tag skarpe billeder af div udstilling i forbindelse med mit arbejde.

    Hvilken mobil, er stærkest på de punkter?

    Har hørt rygter om at lyden i Nokia er lidt skidt, både ved samtaler/headset og afspilling af musik+
    ?
    Er der noget om snakken, eller er det bare sladder..

    GD Star Rating
    loading...
  2. Bodil siger:

    Kan vi lige opdatere ;-) Nokia lumia 800 versa Samsung Galaxy nexus

    GD Star Rating
    loading...
  3. Martin Nielsen siger:

    Bodil der skal du nok vælge galaxy s2. Jeg har haft alle 3 telefoner og den med bedste kamera er klart s2. S2 har også en lækker skærm til surf osv. De 2 andre mobiler er også virkelig lækre telefoner men mht kameraet kan de bestemt ikke følge med sgs2.

    GD Star Rating
    loading...
  4. peter1 siger:

    Hej alle.
    Har været Lumia 800 ejer i snart 1 måned. Endnu er det ikke lykkedes at få en batteri levetid på mere end 2 dage. Det har fået den seneste firmware opdatering, og har frakoblede de fleste funktioner. Med hensyn til kamera, så er det også noget skod på trods af 8 megapixel. Det burde de kunne have lavet bedre fra ny af. Lige til sidst, så blev tlf nulstillet efter opdateringen.
    Tænker meget på at tilbage levere tlf og bytte til en nokia N8, da den nok er bedre.
    God dag der ude på trods

    GD Star Rating
    loading...
  5. Nye siger:

    Det lyder ærgerligt Peter. Det er ikke den smartphone med længest batteritid, men har du overvejet at få skiftet batteriet ud. Det kunne jo være en fejl fra fabrikkens side.

    GD Star Rating
    loading...
  6. Sanne siger:

    Overvejer at springe på smartphone feberen… men svært ved at vælge mellem Nokia Lumia 800 og Iphone 4 S… nogen, der kan sige for/mod? ;o)

    GD Star Rating
    loading...
  7. helle siger:

    Er der. Noget galt med min telefon ? “Nokia lumia 800″…
    Hver gang Jeg vil downloade et spil eks. Wordfeud, så får Jeg beskeden ; der findes ingen android
    Telefoner tilmeldt på min addresse og så kan Jeg ikke komme længere.
    Venlig hilsen Helle Laursen

    GD Star Rating
    loading...
  8. Gunilla Munk siger:

    Jeg vil høre om sms teksten snart bliver større!!!
    Jeg har købt denne pga jeg troede at teksten var større end på min gamle nokia 5310….
    Hvornår kommer det ?
    Mvh gunilla

    GD Star Rating
    loading...
Skriv din mening eller hvis du har et spørgsmål!

GD Star Rating
loading...
Nokia Lumia 800

Nyheder om mobiler på din smartphone?

Det er nu blevet endnu lettere at læse nyheder og anmeldelse af mobiltelefoner når du er på farten. Prøv at scanne nedenstående billede (QR kode) og du bliver automatisk sendt til vores nyhedssektion, som bliver opdateret dagligt med de nyeste rygter og facts på mobilmarkedet - i Danmark og såvel som resten af verdenen.
Scan denne kode med din mobil: QR kode til mobilnyheder