Sony Xperia S anmeldelse
Magnus Troelsen har d. 03 mar, 2012 lavet denne anmeldelse og test af Sony Xperia S. Har du et spørgsmål? Klik her!
- DESIGN: Lækreste smartphone design med gode detaljer!
- FUNKTIONER: Få gratis update til Android 4.0 og bedste kameramobil.
- PRIS: Fantastisk alternativ iPhone og spar penge samtidig!
Anbefaler vi den?
Introduktion til den første Sony mobil nogensinde:
Indhold i Xperia S anmeldelsen: Design, skærmen, funktioner, hardware, kamera og konklusion.
Du tænker måske, at vi har glemt “Ericsson” i titlen? Men nej, det nu slut med Sony Ericsson, da Sony har købt Ericsson ud af samarbejdet. Dermed bliver det i fremtiden Sony mobiltelefoner! Vi har haft Sony Xperia S i hænderne og lavet denne anmeldelser af den første “rene” Sony smartphone nogensinde. Sony har dog holdt fast i deres modelserie Xperia, som har leveret mange populære mobiler som Xperia Ray og Xperia Active. Vi har været meget spændte på de nye tiltag i Sony og det første resultat heraf er Xperia S så læn dig tilbage og læs dommen!
Xperia S designet:

Det visuelle design vil altid være en smagssag, men der er bred enighed her på NyeMobiltelefoner, at Xperia S er *BIP* flot mobiltelefon. Sammenlignet med de “gamle” Xperia mobiler udstråler Xperia S eksklusitivitet i en grad, som vi aldrig har set før på en Sony (Ericsson) mobil! Det kan lyde overfladisk, men Sony-logoet ser bare mere premium ud sammenlignet med det gamle logo!
Hvis vi starter med fronten er den domineret af en touchskærm på 4,3 tommer. I en tid, hvor vi konstant ser nye smartphones med gigantiske touchskærme virker 4,3″ meget medgørelig.
Skærmen er stor nok til at føle, at der er ikke er “pladsmangel” samtidig med, at du ikke behøver at få specialsyet dine bukselommer til Xperia S.
Over skærmen sidder højtaleren til samtaler samt det føromtalte logo. Under skærmen er stribe – på billedet ovenfor kan det ligne metal – som er gennemsigtig. Det er en nyskabende detalje, som virker ret blæret når man står med den i virkeligheden – lækker detalje! “Striben” er samtidig menutasterne til at styre de mest basale funktioner som frem, tilbage, menu osv. Det er en super detalje både funktionelt og visuelt! Helt i bunden er modelnavnet Xperia S markeret i en plast, som samtidig huser mobilens antenne.
Se billeder af den lækre Sony Xperia S:
Trods de lidt firkantede kanter på Xperia S ligger den ganske godt i hånden, dog har vi haft de mobiler i hænderne, som var mere behagelige – den er dog stadig langt mere behagelig end f.eks. iPhone 4 og 4S. På siden er der en HDMI-udgang således, at du kan f.eks. kan vise film og billeder i superkvalitet på din fladskærm – det er en smart måde, at f.eks. tage film med når du er ude og rejse og hotelværelset er udstyret med en fladskærm. På den anden side finder du volumetasten således du hurtigt kan skrue op og ned ved samtaler eller når du hører musik på Xperia S. På bagsiden finder du kameralinsen, blitzen, højtaler og Sony-logoet.
Vi er slemt tilfredse med designet af Xperia S, den har en følelse af kvalitet som vi har manglet i de tidligere Sony Ericsson mobiler.
4,3″ lækkerbisken af en skærm!
Kan du huske da TV fladskærme for alvor tog fat i danskerne – dengang 32″ eller 37″ stort? Nu skal vi nærme os de 50″ før vi snakker om et TV er stort. Sådan er det gået med smartphones. For ca. 10 år siden var mobiltelefoner i gennemsnit noget mindre end i dag, me for tiden lancerer alle mobilproducenter smartphones med gigantiske skærm (f.eks. Galaxy Note eller HTC Titan). Xperia S er med sine 4,3″ ikke gigantisk, men samtidig ikke langtfra lille. Det gyldne punkt er, hvor størrelsen ikke går på kompromis med funktionerne samentidig med, at den er handy – altså kan være i en normal bukselomme eller håndtaske. Sony er meget tæt på denne gyldne størrelse – enkelte vil måske synes, at den er stor lige når de ser den, men det vænner man sig til.

Opløsningen på hele 1280 x 720 pixels gør at billedet virker utrolig levende på mobilen. Når man læser tekst står det knivskarpt takket være Sony’s Bravia Mobile Engine, som Sony har adopteret til mobiler fra deres fladskærme. Den er utrolig nem at skrive email og SMS på takket være den tilpas store skærm og den hurtige responstid – skærmen reagerer pronto når du taster på den!
I vores test var vi virkelig imponeret over kvaliteten af skærmen – du vil godt kunne mærke, at Sony har prøvet at lave en skærm eller to før:)
Xperia S med Android – Gratis opdatering til 4. 0 Icecream Sandwich snart
Som standard lander Xperia S i butikkerne med 2.3 Gingerbread, hvilket kan man undre sig når Android 4.0 Icrecream Sandwich allerede er udkommet til flere mobiler. Heldigvis lancerer Sony updates til alle deres nye Xperia mobiler, som kan trække 4.0. I docken sidder 4 faste menupunkter, som du kan tilknytte de programmer du bruger mest. Oven docken er der bleve plads til 5 ikoner, som ligeledes kan bruges som du ønsker. Sony har altså gjort det nemt for dig at opsætte dine yndlings-apps. Vi vil ikke gøre så meget ud af 2.3-versionen, fordi når du læser denne anmeldelser er updatering formentlig kommet – læs derfor hellere vores artikel om 4.0, hvis du vil nørde lidt.
Grundlæggende fungerede vores test version (altså Android 2.3) upåklageligt, men vi skal blankt erkende, at vi glæder os til den gratis update til 4.0! Vi hører meget gerne om, hvordan din opdatering til Android 4.0 går, hvis du er den heldige ejer af Xperia S. Er du tilfreds med det mest hypede styresystem i 2012? Hvilke features er du gladest for? Skriv en kommentar når du har læst anmeldelsen færdig!
Hardware – kraftig processor, OK batteritid og rigeligt med hukommelse
Selvom alle efterhånden snakker om Quad Core mobiler som eksempelvis HTC One X så har Sony valgt at “kun” smide en dual core processor i Xperia S – dog har de optimeret den således, at den faktisk får rigtig fine performance-karakter. Faktisk udkonkurrerer Xperia S den ellers legendariske Galaxy S II på flere punkter med sin 1,5 GHz Scorpion processor. Brugervenligheden er i top og hele systemet reagerer hurtigt takket være den lækre hardware Sony har smidt i den. Batteritiden var acceptabel i vores test. Hvis du ikke har haft en smartphone før, så vil du måske blive overrasket: vores test version holdt strøm i 1,5 døgn. Vi testede den ret grundigt, hvilket tager hårdt på batteriet så det må siges at være godkendt. Kan du ikke leve med så kort batteritid? Bare ærgerligt, der går flere år før vi ser markant bedre batteritider desværre. Så der er ingen grund til at vente på en smartphones, der holder strøm som en god gammel Nokia mobil. Du får hele 32GB hukommelse som standard i din Xperia S. Det er rigeligt for de fleste, da du kan have tusindvis af sange, film og billeder. Apropos billeder, lad os se på kameraet:
12 megapixels 3D kamera og fuld HD video- superb!
Ja, det lyder jo fantastisk på papiret – og det skal vi love for det også er i virkeligheden. Det kan godt være Nokia lancerer en 41 megapixels 808 PureView mobil, men Sony har med kameraet i Xperia S virkelig imponeret os. Hele setup’et (måden du tager billeder på) og kvaliteten er i top. Ligeledes fungerer video-optagelse i fuld HD helt perfekt.
Vi er meget imponeret og den grænser sig til at være den optimale kameramobil!
Tjek et Xperia S test-billede og test-video som GSMarena har taget. Du har mulighed for at tage panorama 3D billeder med den indbyggede funktion til formålet – for at se effekten kræver det du har et 3D-fladskærms TV så du skal ikke undre dig, hvis du ikke kan se 3D-effekten på test-billedet.
Tadada dahhh… konklusion på Xperia anmeldelsen:
Hvis du har læst ovenstående punkter i vores anmeldelse så er du nok ikke i tvivl om, at Sony’s første mobil på egne ben er mere end almindeligt vellykket. Vi tager hatten af for Sony’s arbejde, fordi Xperia S er en super mobiltelefon. Til prisen er det ligeledes en oplagt alternativ til de klassiske iPhone 4S og Samsung Galaxy S II. Du får en smartphone, der imødekommer samtlige behov!
Lige en besked til jer fra HTC, Samsung, Apple og LG: Vær på vagt, der er kommet en ny dreng til byen!

Tak for en fin anmeldelse.
Var forbi en butik idag og lånte ekspedientens et par minutter.
Den er super lækker og jeg er enig i jeres konklusioner om skærm, kameraet og responstid.
Har nu bestilt og jeg glæder mig til at få fingrene i den
loading...
Hej.
Det lyder alt sammen godt og jeg har selv overvejet xperia s. Det kritikpunkt jeg har læst mest om ved at surfe lidt rundt på nettet er , at de tre knapper i bunden ikke reagerer hver gang man trykker. Jeg mener, Hjem, Menu og tilbage knappen hvor man skal ramme de tre små prikker over symbolerne. Er det et problem i har oplevet ved jeres brug af telefonen?
På forhånd tak.
Thomas
loading...
@ Thomas: du kan sagtens ramme. Det er ikke kun prikken der reagerer men området omkring også. Du skal bare trykke til du mærker at det vibrerer under din finger lidt ligesom når du tænder mobilen. Jeg har ikke haft problemer med det..
loading...
Slår alle andre mobiler på marked lige nu også iphone kan slet ikke følge med de mange muligheder Sony Xperia S har, Og nej det kan ikke diskuteres. POW siger jeg bare!
loading...
Har netop købt denne lækre telefon
Men jeg har nu fået problemer… I butikken sagde sælgeren, at jeg kunne flytte mine billeder og gamle sms’er via mit hukommelses kort i den gamle telefon og så overføre dem på den måde…
Problemet er jo så bare, at den her nye telefon ikke har mulighed for, at man kan sætte memorycard i…
Så ved du tilfældigvis, hvordan man rent praktisk kan lave den her overførelse…!?
Ved ikke, om det er det rette forum ar spørge i – men prøver
loading...
Det lyder som en spændende mobil, men jeg savner i høj grad en vurdering af hvordan den kan anvendes i solskin, eller blot udendørs i kraftigt lys. Min nuværende mobil, HTC Incredible S er nemlig nærmest uanvendelige udendørs, og jeg leder efter et alternativ.
loading...
@Malene
Jeg har desværre ikke fået fingerene i xperia S endnu, men den er på vej, men på alle de steder jeg har lest om telefonen er der alle steder forklaret at man kan bruge et MICRO SD card i den.. tror bare du skal lede lidt videre efter den
?
loading...